EU-LANDE HåBER På AFTALE OM ASYLPOLITIK
Både Danmark og Sverige er optimistiske forud for et afgørende møde om EU's asylpolitik.
Fra dansk side deltager udlændinge- og integrationsminister Kaare Dybvad Bek (S) i mødet, der finder sted torsdag i Luxembourg.
- Jeg håber, at vi finder en løsning i dag. Grundlæggende er der i de fleste lande en drift mod, at man gerne vil have kontrollen tilbage over, hvor mange der kommer til deres lande, siger ministeren, da han ankommer torsdag morgen.
Sverige, som har formandskabet i EU-Rådet, hvor landene er repræsenteret, går et skridt videre. Det bør være muligt at nå en aftale torsdag, siger migrationsminister Maria Malmer Stenergard.
- Migrationsdiskussionen er svær i mange lande, og hvert land har hver sin nationale situation. Men det forslag, der ligger på bordet nu, bør medlemslandene kunne stille sig bag.
- Jeg håber, at vi når en aftale. Det bliver ikke nemmere, end det er i dag. Det er nu, der er momentum.
Sverige overtog formandskabet i årets begyndelse og sagde der, at migrationspolitikken ville være en topprioritet.
Historisk set har det dog været særdeles svært at finde fælles fodslag på området. Siden flygtningekrisen i 2015 og 2016 er det ikke lykkedes EU at komme i mål med en ny politik for asyl og migration.
Særligt muligheden for tvungen omfordeling af asylansøgere har flere lande været stærkt imod.
Den løsning er fjernet i de lovforslag, som ministrene torsdag skal forhandle om. I stedet vil der være tale om såkaldt obligatorisk solidaritet.
Det betyder, at der vil være alternativer til at overtage omfordelte asylansøgere, blandt andet at betale et vist beløb per person, man ikke tager imod.
Danmark vil på grund af retsforbeholdet ikke skulle leve op til den obligatoriske solidaritet. Forbeholdet betyder også, at Danmark ikke kan stemme.
- Det betyder, at vores rolle er mindre, siger Kaare Dybvad Bek.
- Men vi har i det seneste halve år oplevet, at delegationer fra andre europæiske lande kommer til Danmark for at høre om vores erfaringer, blandt andet med hjemsendelser. Derfor tror jeg, at vi alligevel har en rolle at spille i de her diskussioner.
På et enkelt område kan Danmark vælge at tilslutte sig de nye regler, såfremt de bliver til virkelighed. Det handler om de bestemmelser, der skal afløse Dublin-forordningen.
Den deltager Danmark i gennem en parallelaftale. Den centrale regel i forordningen er, at en asylansøger kun må søge asyl i det land, personen er blevet registreret i ved sin ankomst til Europa.
Modellen skal forhindre såkaldt asylshopping.
- Vi kommer til at bakke op om den model, der kommer i stedet. Det vil være noget, der minder om, og det er vi sådan set indstillet på også at skulle have i vores lovgivning, siger Kaare Dybvad Bek.
Lykkes det for at landene at nå til enighed torsdag, vil forhandlinger med EU-Parlamentet kunne gå i gang.
/ritzau/
2023-06-08T08:04:29Z dg43tfdfdgfd