RUSSISK GUVERNøR ANKLAGER UKRAINE FOR MISSILANGREB På RUSSISK BY

Rusland påstår, at Ukraine onsdag har angrebet den russiske by Sjebekino tæt på grænsen til Ukraine.

Det skriver nyhedsbureauet Reuters.

Meldingen kommer fra guvernøren i regionen Belgorod, Vjatjeslav Gladkov.

Der er ingen oplysninger om omkomne.

Reuters har ikke kunnet bekræfte oplysningen fra uafhængige kilder.

Ifølge den russiske guvernør er der tale om et missilangreb. Nærmere bestemt er det Hail-missiler, der skal have ramt Sjebekino.

Gladkov har de seneste par uger jævnligt meldt om angreb mod Belgorod-regionen. Guvernøren har anklaget Ukraine for at stå bag.

Sjebekino er en af de byer, der har været hårdest ramt af angreb.

Ukraine afviser dog at have noget med angrebene at gøre.

Ifølge Ukraines regering er det russiske militser, der angriber Belgorod-regionen fra Ukraine. De er modstandere af præsident Vladimir Putins styre.

To russiske grupper, der kalder sig Legionen Frihed for Rusland og Ruslands Frivillige Korps, har da også påtaget sig skylden for flere angreb i Belgorod.

/ritzau/

2023-06-07T13:19:14Z dg43tfdfdgfd